Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Disko Line A/S i Grønland bestiller ProZero 15m FR Workboat hos Tuco Marine

Disko Line A/S i Ilulissat, Grønland har bestilt en ProZero 15m FR Workboat hos Tuco i Faaborg. Båden skal anvendes af rederiet til transport af passagerer i grønlandske farvande, og er i tæt samarbejde mellem rederi og værft optimeret til de krævede forhold.

Af Troels Lykke |

Disko Line A/S blev etableret i 2004 og har siden udviklet sig fra et lille rederi med tre skibe til Grønlands største passagerrederi med 12 skibe med kapacitet fra 12 til 60 passagerer. Disko Line udfører i dag blandt andet rutesejlads for selvstyret og turistsejlads i Diskobugten.

Endvidere chartrer Disko Line skibe ud til specialopgaver.

Den nye ProZero til Disko Line er baseret på Tuco Marines ProZero-koncept og er designet til at give den bedste udnyttelse af nyeste teknologier for at understøtte rederiets aktuelle behov i en særlig arktisk version.

Båden er designet til i god komfort at transportere 12 passagerer, ud over en dedikeret rorsmand og et besætningsmedlem.

Klar til hybrid

Skroget er specielt tilpasset til at tackle to hovedudfordringer, der er svære at løse på én gang: På den ene side den lave skrogmodstand for at være effektiv og minimere brændstofforbruget og på den anden side sikre komfortabel sejlads, også under hårde forhold.

Båden er udstyret med dobbelt Z-drev, og det dybe V-skrog forbedrer egenskaberne, også i dårligt vejr. Designet muliggør hurtigt transport også under udfordrende vejrforhold. Det effektive design understøtter yderligere omfattende operationer over længere tid.

Båden er forberedt til fremtidig hybrid drift, og det avancerede udstyr ombord inkluderer opvarmede vinduer, satellit kompas og specialdesignede tanksystemer. ProZero-fartøjet leveres også med specialsæder på rapo, opgraderede varmesystemer og roof rails til fastgøring af grej og udstyr.

Kabinen er desuden designet med særlig opmærksomhed på ergonomi og arbejdsmiljø. Den er isoleret for at sikre høj komfort og god kommunikation under alle driftsforhold, og indretningen er udviklet med det formål at lette arbejdsgangen, ikke kun under transport, men også under turistsejlads og chartrede ture.

Hårdt arbejde

Cockpitlayoutet er ligeledes arrangeret for at maksimere brugen af avanceret operationsstyring og elektroniske hjælpemidler til navigation.

- Vi er enormt stolte over, at Disko Line A/S har valgt os. Vi har arbejdet hårdt på projektet sammen med Disko Line, og den underskrevne kontrakt er virkelig en anerkendelse af teknologien og de produkter, vi hos Tuco har udviklet og forfinet i årevis.

- Vi håber, at denne nye båd kan bidrage til at bringe ProZero-fartøjerne yderligere ind i på de arktiske og nordatlantiske markeder, og vi ser frem til et godt samarbejde med kunden, ikke kun nu, men også i fremtiden, fortæller Jonas Pedersen, administrerende direktør hos Tuco Marine.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader