Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der er bygget ca. 432 Granada 24’ere. En båd, der kun stikker 1,25 meter. En båd med fem køjepladser. Privatfoto
Kort Nyt

Lars Lindholm fortæller om sin Granada 24 i bogen Pocket Cruising og Mikroeventyr - båden har krydset Biscayen

Der er et fantastisk fællesskab mellem os med de små, gamle både. Det sjove ved at komme i en 24 fods båd er, at alle råber efter én: “Her kan I ligge udenpå os.” Det fortæller Lars Lindholm i bogen Pocket Cruising og Mikroeventyr, der er en julegaveidé.

Af Troels lykke |

I bogen Pocket Cruising og Mikroeventyr har forfattter Martin Anker Wiedemann valgt mindre både ud, som han beskriver mere eller mindre. Det er både fra 60'erne og 70'erne, som i dag næsten er gratis at anskaffe, nogle gange foræres bådene sågar væk.

Bogen handler om de største sejlads oplevelser i de mindre sejlbåde.

Historier fra sejlere

Historier, der blandt andet fortælles af Lars Lindholm. Sejleren beretter om sin Granada 24, der er hjemmehørende i Fredericia. Her er et uddrag for bogen Pocket Cruising og Mikroeventyr:

“Min båd er en af de allersidste fra 1979 med sejlnummer 361 ud af 432. I en tysk test fra 78 beskrives Granada 24 som et “Raumwunder.” Der var ikke så meget udstyr.

Den var nærmest lidt skrabet, men alt virker. Man skal op i Grinde-størrelsen for at få tilsvarende plads som i Granadaen. Den har op til fem sovepladser, hvis de to altså er små mennesker.

Den sejler rigtig godt, men er ikke specielt hurtig. Jeg sejler mest med et storsejl og en genua på 30 m2, og det er vigtigt at trimme med løjgangen for at undgå, at den bliver for luvgerrig og hård på roret. Man skal sådan set bare slække ud på storen for at få balance i den.

I år har jeg været på tre ugers sommerferie med min kæreste i båden. Vi er begge i 50’erne. Heraf sejlede vi fem dage med en teenagesøn på 18 i forkøjen og den sidste uge med en datter og hendes veninde i tyverne. Forkøjen er dog ikke særlig stor. Det er alle tiders feriebåd, som man kan komme frem med overalt,

Granda 24'eren har krydset Biscayen

Lars’ båd har under navnet “Mekami” i starten af firserne været i Middelhavet og krydset Biscayen med de daværende ejere - et ældre ægtepar, der sejlede fra Limfjorden.

- Selv sejler jeg mest korte ture og højest fem-seks timer af gangen af hensyn til besætningen. Jeg sejler også kapsejlads i en X79, forklarer han og fortsætter.

- Der er et fantastisk fællesskab mellem os med de små, gamle både. Det sjove ved at komme i en 24 fods båd er, at alle råber efter én: “Her kan I ligge udenpå os.

- Granadaen er oprindelig født med et spritkøkken. Og det er lykkedes mig at skaffe det rigtige origokøkken brugt. Toilettet er et RM69 og 39 år gammelt. Alt er solidt og i god kvalitet.

Utroligt at båd fra 1979 stadig holder

Det er utroligt, at man kan bygge en båd i 1979, og at alt holder endnu. Der har ikke været noget osmose, og den er epoxybehandlet i bunden. Man kan stadig få alle stumper til den originale franske Isomât-mast selv efter 40 år.

Både roret og rorstammen er af rustfrit stål. Det gør det svært at male på, så man må først gøre det ru med en stålbørste, inden man maler. Det er solidt lavet med et skæg foran roret.

Kan næsten sejles op på stranden

Da båden kun stikker 1,25 meter, kan man næsten sejle op på stranden, hvilket skete for mig i år på Lyø. Jeg var uopmærksom og fik ikke sat påhængsmotoren i bakgear og sejlede ligeså stille op på stranden.

En badegæst kom mig i møde og skubbede båden ligeså fint fri igen. Den lave dybgang gør også, at man kan tage den nemme tur til Endelave indenom bøjen, og i det hele taget er alt bare nemmere.

Ved Trelde Næs - den sydlige pynt af Vejle fjord - strækker et enormt langt rev sig ud. Der tager jeg den for motor og lusker ligeså stille over revet. Følger man dybdekurven kan man sejle ca. 50 meter fra kysten," fortæller Lars Lindholm i bogen.

Granada 24 - specifikationer:
Længde: 7,14 m.

Bredde: 2,52 m.

Dybgang 1,25 m.

Vægt: 1.800 kg.

Sejlareal: 22,85 m2

Ståhøjde: 1,72 m.

Designet: Jørn Hansen i 1974.

Antal bygget: Ca. 432

Bogen Pocket Cruising og Mikroeventyr:
Paperback, 160 sider

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 24.10.2019

88 illustrationer, heraf syv i farve.
41 ældre konstruktioner og 13 nutidige

Bogen sælges for 149 kr. hos BoD Bogshop

Motor
content-loader
content-loader
content-loader