Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
I vinterferien kan små og store landkrabber få svedige sømandstusser i tattoosalonen. Lær også at bande som en sømand og gå på opdagelse på museet. Foto: Astrid Rasmussen

Vinterferie for familien på Museet for Søfart: Lær at bande som en sømand og se modelskibe

Alle slatne sandorme og sølle landkrabber! Tag hele familien med til vinterferie på M/S Museet for Søfart i Helsingør, hvor besætningen byder på søens bedste bandeordskursus, seje sømandstusser, modelskibe og maritime oplevelser for alle aldre.

Af Troels Lykke |

Få en ægte sømandstatovering i tattoosalonen, hvor museets seje tattooværtinde, Jonna Gonnorønna, står klar til at svinge nålen og give alle børn svedige javertusser. Eller test jer selv i den store M/S test: er I landkrabber eller søulke? 

Det skriver museet i Helsingør.

Besøg M/S Søfart i vinterferien

I bliver sluppet løs med et opgavehæfte, som udleveres gratis ved ankomsten til museet. Følg ruten gennem museet med sjove og lærerige opgaver og oplevelser og find ud af, om I er nogle lurvede landkrabber eller vaskeægte M/S søulke.

Gå også om bord i museets store legeunivers DRØMMESKIBET eller byg et flaskeskib i Sømandsværkstedet, hvor museets drømmeskibskaptajner hjælper til og fortæller om det maritime håndværk.

Se modelskibe

Besøg også museets nye faste udstilling om modelskibe "Skibe på stribe". Her kan du tage et kig i modelbyggerens værkstedsskab, nærstudere modellerne med lup og se, hvad der sker på dækket på en af museets største skibsmodeller.

Museet har åbent hver dag i vinterferien (uge 7 + 8) - undtagen mandag d. 19 feb., hvor museet er lukket. Se hele programmet for vinterferiens aktiviteter på museets hjemmeside

Motor
content-loader
content-loader
content-loader