Gå til hoved-indhold
Motorer
Joystick-systemet leverer en problemfri styring er unikt, fordi det er specialdesignet til både med single motorinstallation. Foto: Mercury
Motorer

Mercury introducerer joystick-styring til fartøjer med enkeltmotor - giver mere fleksibilitet til havnemanøvre

Mercury mindsker nu behovet for, at sejlere skal bruge begge hænder til at give gas, skifte gear og styre under manøvrer med lav hastighed. Det sker takket være joystick-styring. Det nye enkeltmotor-joystick har et strømlinet design uden fysiske knapper. Det tillader proportional fremad- og bakbevægelse, ligesom twist-funktionen giver en nøjagtig og intuitiv styring.

Af Troels Lykke |

I en pressemeddelse fortæller Mercury om den nye joystick-styring med single-motorinstallation, kompatibel til brug med Mercury Verado-modellerne V8-, V10- og V12-påhængsmotorer fra 250 hk til 600 hk:

- Det nye joystick-styringssystem er unikt, fordi det er specielt designet til både med single-motorinstallation. Det har et simpelt og enkelt joystick til betjening af gas, gearskift og styring med ergonomisk en-håndsbetjening, fortæller Tyler Mehrl, senior kategorileder for joystick, styring og fjernbetjening.

Se også video i toppen af artiklen.

En-håndsbetjening giver fleksibilitet 

Joystick-styring til single-installationer eliminerer behovet for, at sejlere skal bruge begge hænder til at give gas, skifte gear og styre under manøvrer med lav hastighed, eksempelvis når der skal lægges til kaj.

Ikke alene er en-håndsbetjening mere bekvem, men den præcise kontrol, som styringssystemet giver, vil give brugerne større selvtillid i situationer, hvor manøvrering af en enkelt påhængsmotor kan være mere udfordrende end en konfiguration med flere motorer i spil.

Når joystick-styringen til enkeltmotor-fartøjer er integreret med en kompatibel multifunktionsdisplay (MFD), der indeholder GPS og Mercury SmartCraft Connect, tilbyder den også autopilot-funktioner.

- Der er to autopilot-funktioner, Heading og Route, forklarer Tyler Mehrl og uddyber:

- Du kan nemt oprette en rute på MFD'en ved at droppe waypoints. Når Heading-funktionen er aktiveret, kan du foretage 1- eller 10-graders justeringer til din retning på MFD'en, eller 10-graders justeringer ved at dreje joysticket, så du kan bruge det til virkelig at finjustere din rejseretning.

Joystick-styring til single-installationer vil være tilgængelig i Danmark i løbet af 2024. For mere information besøg Jørgensen og Dahl i Greve.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader