Gå til hoved-indhold
Her gik det galt fra en sejler, hvis båd drev ind på Rungsted Havn. Foto: Troels LykkeTur
Her gik det galt fra en sejler, hvis båd drev ind på Rungsted Havn. Foto: Troels Lykke

Lad os slå et slag for hjælpsomheden

Er vi blevet ego-sejlere? "Søloven" foreskriver stadig, at "du skal gå til assistance, hvis du kan gøre det uden risiko for eget fartøj eller mandskab", skriver Claus Rønnow i sin klumme.

Af claus rønnow |

Nogle gange gør vi ting, fordi vi har lyst til det – andre gange fordi vi er nødt til det. Det mest optimale er, når vi kan løse en opgave, som er nødvendig, men samtidig giver os selv en oplevelse af glæde over at løse den.

Jeg lever stadig i en forestilling om, at sejlere er et hjælpsomt folkefærd. Fra mine drengeår som junior i Sejlklubben Sundet blev det "banket" ind i hovedet på os, at man hjælper, hvor man kan.

Strålende pædagogik

Vi havde en fantastisk juniorleder, som var i stand til – på en og samme tid – at motivere en enorm glæde ved både og sejlads med en strålende pædagogik og samtidig stille krav om at være omhyggelig og gøre tingene ordentligt og rigtigt – hver gang!

Han ville ikke se en båd eller en jolle, som ikke var rigget ordentlig af, spulet og ren med alle tovværksender kvajlet eller skivet pænt op.

Alt skulle være i orden og eventuelle mangler skulle straks udbedres, så båden var klar til næste sejlads. Juniorafdelingen i den gamle Skudehavn var et paradis.

Det blev påtalt, hvis han havde observeret os i nærheden af en båd, som var ved at løbe til sin plads, og vi ikke havde stået klar til at tage imod med forfortøjningerne.

Det gav nu også bonus. Når vi ikke sejlede i vores egne juniorbåde, bestilte vi ikke andet end at fare op og ned af molerne i Svanemøllehavnen og hjælpe til i vores fine marineblå striktrøjer med junioremblem på brystet.

Det gav i øvrigt tit "hyre" ombord på en båd, hvor ejeren skulle en tur på vandet og så tog et par knægte med som besætning.

Søfarende har altid hjulpet hinanden

Fra ældgammel tid har vi set, hvordan søfarende har hjulpet hinanden. Af lyst og af nød! Vi er på søen afhængige af hinanden.

Når noget går galt, kan vi ikke bare køre ind til siden og vente på Falck. "Søloven" foreskriver stadig, at "du skal gå til assistance, hvis du kan gøre det uden risiko for eget fartøj eller mandskab".

Jeg kan en gang imellem blive lidt pikeret, når jeg oplever tilfælde af mangel på denne hjælpsomhed.

Så bliver jeg sådan lidt "trekantet" indeni og griber mig i at tænke: Det var nu anderledes før i tiden. For at der nu ikke skal gå alt for meget "Jeronimus" i den, må vi så bare sige, at vi alle har et ansvar for, at "de nye" bliver gjort opmærksom på forholdet.

Duelighedsbevis

I Danmark har vi (endnu) ikke et lovkrav om, at man skal have duelighedsbevis før man må føre et fartøj. Man kan bare købe båd og sejle afsted - dog undtaget hurtige speedbåde.

Mange havne eller sejlklubber kræver dog, at man skal have duelighedsbevis for at få en havneplads.

Lad os slå et slag for at den gamle dyd om hjælpsomhed bevares blandt sejlerne.

Vi kan alle komme i situationer – i stort og småt – hvor en hjælpende hånd er rar at få, hvad enten det drejer sig om en specifik opgave eller bare et godt råd. Og så er det en lyst at give!

Tak for hjælpen

Claus Rønnow 

Klummen er tidligere bragt på minbaad.dk, men er evig aktuel

Motor
content-loader
content-loader
content-loader