IMX 40: Fra det Indiske Ocean til Atlanten

Exabyte og besætning sejlede den 2. 11-2011 ud fra Rèunion med kurs mod Richards Bay, Sydafrika.

Vi havde ventet 16 dage på det rigtige vejrvindue. Mange andre cruisere havde ventet længere i havnen St Pierre. Orkansæsonen stod for døren, men en strøm af lavtryk kom fortsat ud Sydafrika. 

Vi valgte at sejle med ca. halvdelen af de andre cruisere. De resterende mente ikke det så stabilt ud og valgte at vente lidt endnu, trods faren for at blive ramt af en cyklon steg dag for dag.

Vind og torden

Det så ud til at vi skulle få let vind det meste af vejen, afbrudt af to fronter der ville komme ud fra Sydafrika. Det kom til at holde stik.

Første front med kraftige vindstød fra vest og torden ramte os syd for Madagaskar, den næste midt i Mozambique Kanalen. Vores gode ven Lauri fra Cairns, sendte os vejroplysninger hele vejen og forudsagde vindskift med stor præcision. Det blev en barsk tur, men heldigvis uden uheld eller problemer med grejet. 

Guldmakrel til alle

Fiskeriet var fantastisk, så strabadserne blev mildnet med Guldmakrel tilberedt på alle mulige måder. Vi var klar over at forholdene ikke ville være til at bruge fiskestængerne, da de kræver at vi stopper Exabyte for ikke at miste vores liner når der er bid. Vi satte i stedet en squid på en 300 kg line, der blev forbelastet med en elastik og derfra direkte ført til genua spillet. Det virkede fint og vi mistede kun en enkelt fisk da en Marlin uden problemer rev linen over lige udenfor kontinentalsoklen ind til Sydafrika.

Den 11/11 ankom vi til Richards Bay. Det er vel unødvendigt at fortælle at Exabyte var den første af bådene, der forlod St. Pierre til at anløbe havn.

Megabølger og strøm

To både kom ind sent næste dag, lige før den næste front kom ud over de resterende. Den gav et kraftigt uvejr med SW-lige vindstød op til 25 m/s. Langs Afrikas østkyst løber Agulhas strømmen med 3-5 knob mod syd. Sammen med disse kraftige sydvest vinde giver dette megabølger på over 10 meters højde. Man er derfor nødt til at vente udenfor denne kraftige strøm til vinden har lagt sig, da disse bølget er både korte og stejle og derfor ekstrem farlige. 

Over den næste uge kom resten af vores venner ind, trætte og mange med skader på rig og sejl.

Richards Bay ligger tæt på store naturreservater, vi lejede en bil og kørte på Safari, en uforglemmelig oplevelse.

Blæst inde i 10 dage

Den 26/11 begav vi os mod Kap det Gode Håb. En vanskelig sejlads i den stærke Agulhas strøm og med korte vejrvinduer mellem de kraftige SW storme, og deres monsterbølger. Vi stoppede i Durban og St Francis på vejen og ventede tålmodigt. Vi kom godt igennem og prøvede at sejle 36 sm over grunden på 3 timer for fok alene. (20m/s agten fra og 3 knobs medstrøm) mellem Durban og St Francis. Vinden vendte efterfølgende til 10 m/s fra SW indenfor 30 min og vi flygtede ind til St Francis, hvor vi lå indeblæst de næste 10 dage, med bølger der slog ind over den 10 meter høje dækmole.

Herlige fridage i Sydafrika

Tiden brugte vi sammen med en utrolig gæstfri familie, der boede i et stort hus ved siden af havnen. De inviterede os til at bo hos dem, men efter at have sovet en nat på fast grund flyttede vi tilbage på Exabyte, hvor vi sover meget bedre. Når vi ikke sov, var vi sammen med Johan og hans familie, eller kørte rundt i hans store FWD som vi havde til fri afbenyttelse. Vi fik braai næsten hver aften, som er Sydafrikas udtryk for kød tilberedt på en grill.

Kap det Gode Håb

Den 16/12 sagde vi farvel til St Francis og vores nye venner, den 18/12 kl. 7.40 rundede vi Cape Agulhas, Afrikas sydligste punkt. Da vi havde passeret vente vi lige Exabyte 180 grader og sejlede et stykke mod øst igen, for lige at kunne skrive på CV-et at vi har passeret Capen begge veje. Kl 19.30 passerede vi Kap det gode Håb i det sidste sollys og så efterfølgende for første gang i 2 år solen gå ned i Atlanterhavet. 

Lige før midnat ankom vi til Hout Bay, hvor vores norske venner fra Empire tog imod os. Det blev en fantastisk jul sammen med nordmændene med udflugter til Capetown, Table Mountains og vinlandet. Lige efter nytår tog vi båden op og bundsmurte den så den var klar til vores sidste strækning hjem til Danmark godt 10.000 sm over Sydamerika, Caribien og Azorerne.

Fra ø til ø i Atlanten

11/1-2012 forlod vi Sydafrika med kurs mod St Helena 1350 sm ude i Sydatlanten. Det sydafrikanske vejr skulle lige drille os en sidste gang og en ellers fin vejrudsigt ændrede sig til kryds i krapsø og 10/12 m/s. Vi forlod Hout Bay kort efter norske Empire (Bavaria 42). Vi tilbagelagde knap 300 sm de første to døgn i de svære forhold, nordmændene godt 50 sm. Hvor er vi glade for vores gamle IMX-er!

60 kg Marlin på krogen

Efter et par dage hvor vi sejlede mod nord op til Namibia fandt vi passatvind resten af vejen til St. Helena. Det blev en ret kedelig passage uden delfiner, hvaler heller ingen fisk på vores liner. Den 23/1 ved solopgang krydsede vi kontinentalsoklen ind til St Helena og pludselig hvinede vores store fiskehjul med en kraft, der afslørede noget stort havde taget vores krog. Ca. 1 time senere havde vi 60 kg marlin liggende på agterdækket. Så var der fisk til os selv og til de andre cruisere der lå for anker inde i Jamestown, hvor vores kæde rullede ud kl 8.00.

Tre dage senere kom vores venner med Empire. Vi roede dem i møde med kolde øl, og havde de følgende dage mange sundowners med vores venner.

Napoleons fange-ø

St. Helena bød på masser af historie, fra dengang fragtskibe var med sejl. Portugiserne fandt øen i 1502. Englænderne overtog den senere og sendte bla. Napoleon hertil, da de var trætte af at slås med ham. I storhedstiden var der ca 1000 sejlskibe inde årligt for at få vand og proviant på deres vej til Sydafrika. Utroligt spændende sted, hvor man i den gamle by ikke behøver meget fantasi for at kunne fornemme, hvordan stedet havde været for 200-300 år siden.

Den 2/2 forlod vi St. Helena  og havde en fin passage til Ascension, spiler 90% af tiden, og good fishing. Passagen tog fire dage, og den 6/2 gled vores anker ned mellem skildpadderne i Clearance Bay. Øen har en amerikansk og en britisk base og ingen fastboende. Bortset fra Green Mountain består den af glohed lava og er ikke værd at sætte sin for på. Vandet omkring derimod er 28 C og krystalklart og fyldt med fisk og Green turtles. 

Mens vi var der kravlede hver nat ca. 100 skildpadder op i sandet for at lægge æg. Hvilken oplevelse at se dem både over og under vand. Da vi var løbet tør for fisk trollede vi 1½ minut fra gummibåden inden vi havde 10 kg Guldmakrel. Når vi snorklede kom store nysgerrige fisk helt tæt på os. Drengene besluttede at harpunere et eksemplar. 

På knap 20 meter vand lå et gammelt vrag, og undertegnede dykkede ned for at kigge nærmere. Vel nede kom en stor Jack tæt på, den var ligeglad med jeg spændte harpunen, også med at jeg sigtede på den. Da den sad på harpunen ændrede tingene sig dog og den tog kurs udad. Efter en kort kamp, var jeg nødt til at slippe min kære harpun, da jeg ikke havde luft til at trække den med til overfladen, pisss! 

Op og tage luft og holde øje med den. Det er heldigvis intet problem at se bunden selvom der er ca 20 meter ned. Nyt forsøg på at få fat i min harpun lykkedes med hjælp fra Jørgen og harpun og fisk var nu sikkert i gummibåden. 

Sprængt trommehinde

På vejen ned kunne jeg godt mærke at det var dybere end godt var og tilbage i gummibåden blev jeg svimmel og fik kraftige øre smerter fra højre øre. Trommehinden var sprunget og jeg var nu forment dykning i 2 uger, dobbelt pis.

Brasilien, here we come

Den 13/2 tog vi ankeret ombord og satte kurs mod Fortaleza i Brasilien. Det blev til en fin passage med masser af spilersejlads og good fishing. Til sidst sagde mor Kirsten fra, og sagde ikke flere fisk. Da var det at vi lige kom til at slæbe 1.95 meter sværdfisk ombord, så vi fortsatte med sushi til middag og fiskebøffer til aften 3 dage yderligere.

Den 21/2 Ankom vi til Fortaleza og ligger nu i marinaen ved Marina Park Hotel og en stor swimmingpool til fri afbenyttelse. Det er nu også fint nok efter 1½ måned til søs/for anker.

Den 25/2 holdt cruiserne fødselsdagsfest for undertegnede, den varede til den lyse morgen og to dage senere igen 2. birthday party, puha, ikke mere fest nu.

Hilsen Kresten, Jørgen, Kirsten og Jens.

Du kan følge Exabyte her: www.exaoceancruise.blogspot.com

Exabyte i sit rette element.

Fødselsdag!

Julemanden har fået for meget fisk!

Kresten med en mega Marlin.

Guldmakrel ved Richards Bay.