Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Sejlunionen vil skabe ny social sejlads om de gule bukser

Dansk Sejlunion og Bogense Sejlklub søsætter 31. august Kattegat Inshore Rally for Cruisers, KIRC fra Juelsminde til Bogense. Sejladsen er Vestdanmarks pendant til ØRC-dyst fra København til Malmø.

Af Troels Lykke |

Sejler du over Atlanten giver det ret til at bære røde bukser. Sejler du ØRC får du den ære at være indehaver af retten til at bære grønne bukser.

- Og sejler du og overlever du KIRC og den efterfølgende fest, kan du fremover i al evighed stolt gå i GULE bukser. Du vil nyde de misundelige blikke du får på havnen. De gule bukser signalere at her går en fra det ypperste Dansk sejlerelite, siger tursejler-konsulent i Dansk Sejlunion, Carsten Breuning i en pressemeddelelse.

Sejladsen

Sejladsen går fra Juelsminde til Bogense og lig med ØRC er (næsten) alt tilladt. Du må sejle med motor eller sejl, handicap tildeles efter forgodtbefindende af løbsledelsen - naturligvis uden nogen form for præjudice eller bagtanke. Stafpoint under løbet kan og vil blive uddelt af ledelsen, igen efterforgodtbefindende.

Der er ingen muligheder for at appellere hverken handicap eller evt. stafpoint. Den oplyste og ubestikkelige ledelsesbeslutning er endeligt, fortæller Carsten Breuning.

Præmier for udklædning

Der gives præmier for først i mål og vinder, samt bedst udklædte mandskab (m/k) og andre kategorier, efterhånden som ledelsen kan opfinde dem.

Et kategori skal dog nævnes, rene pigebåde bliver alle præmieret (vi skal lige finde en præmie først – bare rolig). Vi vil ikke diskriminere, så en mandebåd i drag, vil også kunne komme i betragtning her, lyder det fra Carsten Breuning.

Løbet finder sted den 31/8/13 med start udenfor Juelsminde havn kl 14:00.  Bogense Havn ar indvilliget i at deltagene både overnatter gratis (tak Bogense Havn og Kommune). Deltagelse koster kr. 490 per deltagene sejler. For startgebyr får du:

En lækre kvalitetspolo med KIRC logo
Middag på restaurant
En molebajer når du lander
KIRC stander til din båd
Diverse smågaver som vi finder sponsorer
En festlige aften
Og ikke mindst – retten til at bære gule bukser!

Tilmelding

Du kan til melde dig enten via Dansk Sejlunions kapsejladskalender:

Eller gennem betaling skal foregå her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader