Gå til hoved-indhold
Aftalen er blevet underskrevet fornylig på Tuco Marine og blev underskrevet af Danpilots direktør, Lars S. Ahrendtsen, tv. og Tuco´s direktør Jonas Pedersen. PR-fotoKort Nyt
Aftalen er fornylig underskrevet på Tuco Marine af Danpilots direktør, Lars S. Ahrendtsen, tv. og Tuco´s direktør Jonas Pedersen. PR-foto
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Endnu en ProZero 12m DC Light Pilot solgt fra Tuco

Tuco Marine Group har kort efter salget af den første ProZero solgt den anden båd. En såkaldt Daughter Craft, specielt tilpasset maritime arbejder som transport af besætninger og passagerer.

Af Troels Lykke |

Fartøjet er solgt til Selskabet SeaCharter A/S, der har indgået charteraftale med DanPilot A/S, som overtager skibet for at anvende fartøjet i en forsøgsordning med henblik på at undersøge mulighederne i lettere og mere brændstofeffektive lodsbåde.

Båden, en ”ProZero 12m DC Light Pilot” er fra den helt nyudviklede ProZero-serie. Bådens skrogdesign er baseret på de velkendte og afprøvede skrog fra Tuco’s Guard-serie. Guard-serien har Tuco produceret og løbende videreudviklet siden 2002, det fortæller Tuco i Faaborg til pressen.

Fokus har ved skabelsen af ProZero været rettet mod, at lave en endnu lettere serie fartøjer, der omfatter både af typerne FRB, WB og DC´s.

Hurtig kabinebåd

ProZero 12m DC Light Pilot, er en hurtig kabinebåd en såkaldt Daughter Craft, specielt tilpasset maritime arbejder som transport af besætninger og passagerer, samt andre typer opgaver, som kræver økonomisk logistik og stor fleksibilitet, derfor er båden specielt indrettet med gode og effektive adkomstfoldhold til og fra både agterdæk og fordæk, ligesom der er taget højde for hurtig placering af passagerenes bagage eller arbejdsremedier.

”Det har i designprocessen været vigtigt for os at skabe en serie af både, hvis design muliggør stor fleksibilitet både i forhold til leveringstid, men i høj grad også i forhold til selve båden”, siger Jonas Pedersen, Direktør i Tuco Marine Group og fortsætter;

”Vi har derfor baseret hele serien på et modulært design, der gør det muligt at tilpasse den enkelte båd efter kundens behov og ønsker”.

”Båden her er en god repræsentant for Daugther Crafts fra ProZero linien, selv om denne Light Pilot model er tilpasset lige nøjagtigt de krav som Danpilot sammen med Sea Charter A/S har stillet, er det en båd som også ville fungere super godt som f.eks. dive support Daugther Craft offshore,” fortsætter Jonas Pedersen.

”Vi er utrolig glade for og stolte af, at ProZero-linjen er blevet så positivt modtaget af vores kunder og samarbejdspartnere. Vores team har arbejdet intensivt med at optimere ProZero-serien til at kunne imødekomme klassificerings- og sikkerhedskrav til denne type af både, og at det nu betyder flere ordrer og dermed understøtter vores arbejdspladser er naturligvis den ønskelige situation,” slutter Jonas Pedersen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader