Gå til hoved-indhold
Båden var den største på udstillingen i Dusseldorf. Foto: Troels Lykke

Rundtur på 30 M Princess til 85 mio. kr.

Superyachten,har to Mercedes MTU-motorer på hver 2637 hestekræfter. Topfarten er 27 knob. Tankene kan indeholde 12.200 liter diesel.

Af Troels Lykke |

Princess Design Studio i Sydengland har tegnet den 30,45 meter lange og 7,05 meter brede, kongeblå Princess M30, der er 100 fod lang og vejer 98 ton. 

Der skal derfor noget til at skubbe superyachten, der har to Mercedes MTU-motorer på hver 2637 hestekræfter. Topfarten for båden er 27 knob men hvis man sænker farten til 20 knob kan man efter 450 sømil sejle tanken tom på 12.200 liter diesel. 

Sænkes farten yderligere til ti knob kan man sejle 1.400 sømil på en tank, der koster 85.000 kroner at tanke op M30, fortæller bådkaptajn, ingeniør Andy Forbes fra Princess, der holder til i Plymouth, hvor der er mere end to tusinde ansatte. 

Under en eksklusiv rundtur om bord, konstaterede motorbaadsnyt.dk, at båden, der koster 8,2 mio. pund, (85 mio. danske kr.) før skat, har jacuzzi på flybridgen og en Lauge Jensen motorcykel fra Horsens står agter på flybridgen, hvor der er også er en kran, der kan få motorcyklen på land. 

Forskibet har fem kahytter og der er derfor plads til ti personer, plus kaptajn, mekaniker, kok og to matroser. Båden, der tog to år at bygge, skal udover privat-sejlads, også bruges til charter, hvor den forventes at koste omkring 600.000 kroner for en uges leje.

Læs mere på www.princessyacht.com, dansk forhandler www.Princess-danmark.dk, Hundige Havn.

God plads i salonen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader