Signe: Fredelige hajer og farlige grise
- Henrik og jeg er rædselsslagne for hajer! Og vi kigger altid efter dem, især efter klokken 16, hvor de er sultne, fortæller Signe Storr, der dog blev jagtet af en gris på Bahamas.
Min veninde skrev til mig forleden dag, at hun havde haft en drøm om os. Henrik og jeg havde inviteret min veninde og 11 andre gæster om bord på Capibara, og vi lå åbenbart for anker, for vi bad alle vores gæster om at svømme i land.
I vandet var der godt nok både krokodiller og hajer, men vi fortalte vores gæster, at så længe de holdt sig til nogle legesyge søelefanter, så ville der ikke ske dem noget.
Til det formål havde vi åbenbart et specielt signal, så vi kunne hidkalde søelefanterne. Jeg grinede en hel del af min venindes drøm, for det kunne vitterlig ikke ligne os mindre!
For det første kunne vi selvfølgelig aldrig finde på at invitere 12 gæster om bord, da folk i så fald skulle sove i lag.
I det hele taget opfordrer vi ikke i stor grad til overnattende gæster, da det bliver lidt småt med privatlivet på en båd af vores størrelse.
Men det er nu min opfattelse, at det, at have gæster om bord, er noget, de fleste cruisere holder sig fra, med mindre der er tale om den nærmeste familie.
Selv på større både, hvor de har fire toiletter og bade og dobbeltsenge, så foretrækker de så få gæster som muligt. Måske på nær katamaransejlere, hvis gæster kan få deres eget skrog!
Rædselsslagne for hajer
Det andet punkt, hvor min veninde desværre har skudt helt ved siden af, er det med dyrene. Henrik og jeg er rædselsslagne for hajer! Og vi kigger altid efter dem, især hvis vi hopper i vandet efter klokken 16, da vi en gang har fået at vide, at der begynder hajerne at blive sultne. Og ærlig talt så tror jeg tror ikke, en søelefant ville give mig den fornødne tryghed.
I denne uge har vi dog ikke behøvet at kigge så langt efter disse hajer, da vi i Staniel Cay tilsyneladende har placeret os lige over en hajs daglige rute. Hver hver dag er den dukket op lige under båden, og forleden dag kom den netop, som vi var kommet op af vandet.
Det er dog ikke en haj af den farlige slags (en nurse shark), men en haj er nu haj i mine øjne. Men det er dog ikke hajer, jeg har måtte flygte fra i denne uge, men til gengæld grise.
Vilde grise
I Staniel Cay bor der en flok vilde grise inde på stranden, som vi har fodret før, men denne gang havde vi rester med af Lorraines mors brød – og det var virkelig noget, de kunne lide!
Så meget, at da jeg ikke havde mere brød, blev de ved med at gå efter mig, og da jeg satte i løb, havde jeg 4-5 grise løbende efter mig, mens jeg prøvede at signalere, at jeg ikke havde mere brød! Jeg har åbenbart ikke samme tække for grise som for søelefanter. Livet som cruiser er fuld af store og små udfordringer!
Signe
Masser af tilsyneladende ufarlige nurse sharks ved Staniel Cay Yacht Club. Fotos: Signe Storr
Baren ved Staniel Cay Yacht Club er et yndet hæng-ud sted for cruisere og andre feriegæster – og vi kan godt anbefale deres Pina Colada!
Nye naboer på ankerpladsen. Sidst vi var i Staniel Cay var ankerpladsen fyldt med sejlbåde og mindre motorbåde, men i denne uge, hvor det har været påske, har ankerpladsen i stedet været fyldt med superyachts.