Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Dufour 412 Grand Large får premiere i Fredericia

Om 101 dage er der udstilling. ShipShape stiller op med Dufour, der har fransk charme og Rungsted-firmaet har også kæmpe udstyrsstand.

Af Troels Lykke |

Fransk charme med et nordisk islæt. Sådan lyder den korte karakteristik af den Danmarkspremiere, New ShipShape A/S fra Rungsted Havn har med til BOAT SHOW i Fredericia.

- Der er tale om en Dufour 412 Grand Large, og det er en model, vi venter os meget af. Den har et lyst og venligt udtryk, naturligvis gode sejlegenskaber og så masser af den convenience, som sejlere i dag lægger meget vægt på. Det gælder blandt andet et fuldt udstyret udvendigt pantry med grill, vask og køleskab, fortæller indehaver Martin Rasmussen, som også forhandler både fra Cranchi, Nauticat og Rhea.

ShipShape er blandt landets førende forhandlere af bådudstyr, og ved BOAT SHOW 2015 var det ”kun” udstyr, Rungsted-virksomheden havde med.

- Men vi er sikre på, at Dufour 412 Grand Large er den rigtige båd at tage med, på det rigtige tidspunkt og til den rigtige pris, siger Martin Rasmussen.

Starter ved 1,5 mio. kr.

Modellen starter ved omkring halvanden millioner kroner, og den udstillede båd – som allerede er solgt til en dansk kunde – står i cirka to millioner kroner.

Udstyr bliver der naturligvis også masser af:

- Vi har en godt 200 kvadratmeter stor udstyrsstand, hvor man kan finde sejlertøj, kikkerter, Garmin instrumenter, gummibåde, Hempel maling og alt muligt andet til gode messepriser. Har vi ikke lige det på standen, som man søger, kan man bestille det på standen på samme favorable vilkår, påpeger Martin Rasmussen, som glæder sig meget til BOAT SHOW, der starter 24. februar:

- Det er altid super positivt at være med i Fredericia. Sidste gang havde vi vores hidtil største stand, og det var en stor succes, for folk kommer både for at få en oplevelse og for at handle, fastslår han.

Dufour 412 Grand Large koster cirka 2 mio. kroner før du er ude og sejle med alt udstyr. Læs mere om båden her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader