Gå til hoved-indhold
Flexofold levere blandt andet foldepropeller til Beneteau, Jeanneau, Hanse Yachts og Halberg Rassy. Foto: Flexofold.Kort Nyt
Flexofold levere blandt andet foldepropeller til Beneteau, Jeanneau, Hanse Yachts og Halberg Rassy. Foto: Flexofold.

Yanmar køber danske Flexofold

Yanmar har annonceret at de har købt det danske firma Flexofold, som i Egtved leverer foldepropeller til sejlbåde.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Yanmar har netop meddelt, at de har indgået aftale om erhvervelse af 100% af aktierne i Flexofold ApS. Flexofold, der er beliggende i Egtved nord for Kolding, er en global førende udvikler og producent af foldepropeller.

Stærke brands

Shiori Nagata, præsident for Yanmar Marine International, YMI, udtaler:

- Flexofold er et godt selskab, og vi er glade for at kunne meddele, at Flexofold deltager i Yanmar-koncernen. Flexofold og Yanmar er både ledere og stærke brands i deres respektive segmenter inden for fritidsindustrien. Sammen vil vi være i stand til yderligere at udvide og styrke vores produkttilbud til bådbyggere, distributører og i sidste ende slutbrugeren, fortæller Shiori Nagata.

Samme iværksætterånd

Flexofold blev etableret i 1992 af navigatør Jack Skrydstrup, der begyndte at udvikle højkvalitets foldepropeller efter mange års erfaring indenfor hydrodynamik.

- Vi er meget stolte af at komme med i Yanmar-koncernen. Den strategiske pasform mellem Flexofold's sejlbådspropeller og Yanmar's marine fritidsprodukter, herunder deres marinemotorer, er indlysende. Derudover deler vi den samme iværksætterånd og at være en del af Yanmar, er et fremragende skridt for Flexofold til at fortsætte og fremskynde sin ambitioner som en global premium sejlbådspropeludbyder, udtaler Jack Skrydstrup.

Jack Skydstrup stadig aktiv

Flexofold vil fortsat operere fra Danmark og opretholde sin egen særskilte brandidentitet. Jack Skrydstrup, grundlægger af Flexofold vil fortsat være hos Flexofold som specialrådgiver med fokus på forskning og produktudvikling.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader