Gå til hoved-indhold
Skibet sejlede med 13,5 ton benzin, da det blev kapret af pirater. Foto: YouTubeStore både
Skibet sejlede med 13,5 ton benzin, da det blev kapret af pirater. Foto: YouTube

Pirater kaprer handelsskib ud for Vestafrika - frigivet tirsdag

22 indere kom i hænderne på vestafrikanske pirater, da deres skib blev kapret fredag. Allerede tirsdag var besætningsmedlemmerne atter på fri fod.

Af Sara Sulkjær |

Al kommunikation med handelsskibet Marine Express ophørte pludseligt fredag, da skibet befandt sig i Guineabugten ved den vestafrikanske kyst. Et område, der er et kendt hjemsted for pirater. 

Det var også tilfældet denne dag, hvor pirater boardede handelsskibet og overmandede de 22 indiske besætningsmedlemmer, der var ombord. 

Der skulle dog kun gå fire døgn, inden kaptajnen atter kunne sætte sig ved roret - sandsynligvis efter at der er betalt en større løsesum. 

Færre pirater - men ikke i Vestafrika

Netop området omkring Vestafrika har de seneste år forvandlet sig til frygtet piratfarvand. Mens det tidligere var Adenbugten, der vakte nervøsiteten i et ellers roligt skipperhjerte, ser det ud til, at den omfattende internationale indsats for at begrænse pirateriet i området har båret frugt. 

Det har samtidig ført et væsentligt fald i antallet af piratangreb med sig. Mens data fra Statista viser, at der i 2010 blev begået 445 piratangreb på verdensplan, var det tal i 2017 faldet til blot 180. 

Kilder: Søfart og ndtv.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader