Gå til hoved-indhold
Tur
De unge sejlere ligger stor vægt på grøn energi og vil blandt andet samle havaffald og oprette en miljøfond undervejs. Foto: Sailing Togetherness
Tur
Mikkel Nordsäter underviser til daglig i sejlads på Ranum Efterskole, mens Jakob Bütow ikke tidligere har stiftet bekendtskab med sejlsporten. Foto: Sailing Togetherness
Tur
Alt skal gennemgås på båden, mens også store dele af apteringen skiftes ud af de to autodidakte praktikere. Foto: Sailing Togetherness
Tur
Den 54 fod lange båd skal danne rammerne om det sejlende kollektiv, som Nordsäter og Bütow har planer om at sætte i søen. Foto: Sailing Togetherness

To unge sejlere vil tilbringe 10-15 år på verdenshavene i en Luffe 54

Mikkel Nordsäter og Jakob Bütow følger i Kløvedals kølvandsstribe. De vil væk fra samfundets normer, og ud hvor de ikke kan bunde. Først skal den nyindkøbte Luffe 54 istandsættes.

Af Sara Sulkjær |

Det er bælgmørkt. 22-årige Mikkel Nordsäter står ved roret i Storebælts befærdede T-rute. Med et stolt blik lader han øjnene glide over den 54 fod lange Luffe, som han og vennen Jakob Bütow nu kan kalde deres.

Klokken har netop passeret 3.00, og i den kolde decembernat høres ikke andre lyde end den sagte tøffen fra sejlbådens Yanmar-motor.

Lige indtil selv den sagte motordunken med ét hører op og overdøves af en trykkende stilhed.

Ét skridt fra at falde over bord

Skipperens 21-årige makker kommer styrtende op fra køjen. Selvom Bütow med egne ord er ”så dum som en dør på sejlads”, er han ikke i tvivl om, at noget er galt.

Motoren er gået i stå netop i det område, enhver sejler frygter. Heldigvis er det blot en båd med en pram på slæb, der denne nat sejler gennem den ellers tungt trafikerede T-rute:

- Jeg løber over på prammen for at hjælpe vores ven, som er taget med på turen, men har selvfølgelig glemt min pandelampe. Jeg er – det lyder vanvittigt det her – seriøst ét skridt fra at gå i vandet fra prammen på grund af mørket, forklarer Bütow med ophidselse i stemmen.

Turen kunne være blevet Bütows både første og sidste, men vennens lygte bliver den grønne sejlers redning.

Opdaterede salgsside fem gange

Reddes fra skrammer kan Luffe 54’erens fribord til gengæld ikke, da prammen senere sætter kursen direkte mod den drivende sejlbåd.

Dermed kan endnu en reparation føjes til den i forvejen omfattende to-do-liste. Luffen er nemlig det, optimisten vil benævne ’et godt håndværkertilbud’, mens pessimisten behørigt ville have scrollet forbi båden på salgssiden. 

Nordsäter og Bütow hører til den første gruppe. Hænderne er skruet rigtigt på, og begejstringen var derfor stor, da Luffe 54’eren fandt sin vej til internettet:

- Jeg opdaterede siden fem gange, da jeg fandt båden. For kunne det virkelig være sandt, at en Luffe 54 var til salg for kun 230.000 kr.?, undrede Mikkel Nordsäter sig.

Skive som nyt hjemsted

De to unge mænd, der mødte hinanden i Beredskabsstyrelsen, havde ellers turneret Holland rundt i jagten på den perfekte langtursbåd med et stort cockpit og flere kahytter om læ – uden resultat. 

- Foruden at sejle miljørigtigt på sol- og vindenergi drømte vi om at lave et sejlende kollektiv, hvor vi kunne udnytte den enkeltes evner, hvad enten man er en dygtig mekaniker, kok eller tryllekunstner. Til det er der brug for den plads, som Luffen tilbyder, forklarer Nordsäter.  

Nu var det blot en grænseovergang og et - for sejlbådens størrelse – beskedent beløb, der skilte de kommende langturssejlere fra ønskebåden.

En båd, der ti dage senere skulle blive deres, og som efter den dramatiske jomfrutur i december i dag ligger trygt fortøjet i Limfjordshavnen Skive. 

- Hvorfor det lige blev her, ved vi egentlig ikke. Jeg er jo selv fra Helsingør, så Nordvestjylland er på mange måder langt væk. Vi havde nok bare hørt, at der var et godt langtursmiljø, hvilket har vist sig at holde vand, forklarer Jakob Bütow.

Nej til store biler

Omkranset af fem kommende langtursbåde bruger sejlerne i øjeblikket en stor del af ugens dage på med skruetrækker, hammer og spartel at give Luffe 54’eren tiltrængt kærlighed forud for drømmeturen.

Mens afgangen, og de unge fyres deadline, blot ligger to år ude i fremtiden, kan slutdatoen knap skimtes i horisonten. Ti-femten år forventer sejlerne at tilbringe på verdenshavene. Dermed vil de være i trediverne, når de igen sætter fødderne på dansk grund:

- Det er et afbræk fra de normer, vi konstant omgives af herhjemme. Grundlæggende tænker vi, at samfundet bevæger sig i en helt forkert retning, forklarer Jakob Bütow og suppleres af sin skipper:

- Hvad vil jeg gerne have udrettet, når jeg fylder 70? Jeg er måske blevet rig, har en indbygget kaffemaskine i væggen og en stor bil i garagen, men var det virkelig det værd?, fortsætter Nordsäter betænksomt.

Et rungende nej hænger i luften. Historier om genplantning af koraller, oceankryds og en hjælpende hånd til lokale er i stedet, hvad de to unge sejlere håber at kunne diske op med som underholdning til deres børnebørn.

Følg de eventyrlystne sejleres projekt, der går under navnet ’Sailing Togetherness’, her på Minbaad.dk samt på Facebook og Instagram.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader