Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
På ganske kort tid brændte båden ned og sank, mens bådens seks leje-sejlere sad og så det fra en café. Se video i bunden af artikel, hvor båden er på vej ned. Foto: Ole Quitzau
Kort Nyt
Foto: Ole Quitzau

Katamaran brænder og synker på kun 40 minutter ved Ibiza - dansk øjenvidne

Langturssejleren Ole Quitzau så dramatisk brand i Middelhavet torsdag. Han nåede både at filme og tage billeder af brandulykken, der ingen menneskeliv kostede. - Man frygtede en gaseksplosion om bord, forklarer den 40-årige Brøndby Strand-sejler til Minbaad.dk

Af Troels lykke |

En voldsom brand opstod torsdag i Middelhavet. Det var på en Lagoon 400 S2, som seks franske gæster havde charteret med skipper.

Katamaranen lå for anker ved Formentera lidt syd for Ibiza, da der kom ild.

- Branden opstod kort tid efter, at skipperen sejlede gæsterne ind til en beachbar, hvorefter han sejlede ud til en anden cat og får en kop kaffe med skipperen på den, forklarer Brøndby Strand-sejler Ole Quitzau her til aften til Minbaad.dk.

Var kort tid om bord - frygtede gaseksplosion

Skipperen på Lagoon 400 S2 opdagede kort efter, at der kom røg fra båden. En person sejlede derhen med en pulverslukker.

- Men problemet var, at du kan ikke gå op på siden af såden en cat, fordi den er høj. Så de lå bagved lige i røgen, og det gjorde det meget svært at komme om bord. Da en mand kom om bord, blev han der kun ganske kort tid, fordi det røg mere og mere, forklarer Ole Quitzau, der havde sejlet forbi båden fem minutter, før den brændte for at komme i land.

To gasflasker om bord

- Da jeg hopper i land, ser vi røgen, og skynder os tilbage på vandet, det tager højest fem minutter. Vi er kun én sømil fra dem, da vi ankommer, sammen med nogle andre sejlere, der er kommet til undsætning.

- Vi bliver alle enige om, at det er for farligt at gå om bord og prøve at gøre noget, da der er to gasflasker om bord på den brændende båd, fortæller den danske langtursejler.

Brændt ned på 40 minutter - beredskab kom for sent

Og branden går hurtigt:

- Det går vanvittig hurtigt, og hele båden udbrænder, til den til sidst synker på bare 40 minutter, der kommer dog aldrig en gaseksplosion. Selvom beredskabet blev tilkaldt omgående, var de først tilstede 15 minutter efter, båden var sunket, foklarer Brøndby-sejler Ole Quitzau, der er på langtur med sin hustru Trine og tre piger i en Beneteau  First 45. 

Se video

Se her Oles korte optagelser fra branden - se da mast falder af båden.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader