Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Mercury importeres af Jørgensen & Dahl i Hundige Havn. PR-foto

Mercury Marine fejrer 80 års fødselsdag - vind motor på Boat Show

Siden Mercury-stifteren E. Carl Kiekhaefer købte en konkursramt motorfabrik i 1939 er det velkendte varemærke indenfor bådmotorer, Mercury Marine, blevet en kæmpe spiller på markedet. På Boat Show kan du opleve disse motorer og både fra Bayliner, Quicksilver, Smartliner og Uttern.

Der udvikles kontinuerligt på de populære Mercury-motorer, som leveres både som påhængs- og indenbordsmotorer. Endvidere udvikler og producerer Mercury de batteridrevne påhængsmotorer "Motorguide".

Fra den spæde start den 22. januar 1939 er virksomheden vokset til en verdensomspændende organisation med omkring 7.000 ansatte verden over. Det fortæller importør Jørgensen & Dahl i Hundige Havn til pressen.

Mercury er gennem tiden blevet synonymt med innovation og udvikling. Det blev i den grad slået fast med sidste års introduktion af ikke færre end 19 nye 4-takt påhængsmotorer, der dækker området fra 175 - 300 hk i både V6- og V8-model.

7.000 ansatte i hele verden

Fra den spæde start i 1939 er Mercury i dag et velrenommeret varemærke med ikke mindre end 7.000 ansatte i hele verden.

- Vi ser frem til at fejre fødselsdagen sammen med vore ansatte og kunder over hele verden, fortæller John Pfeifer, øverste chef for Mercury Marine, og fortsætter:

- Mercury er kommet langt i løbet af de sidste årti, og rejsen har været præget af hårdt arbejde og engagement fra alle, som har været med på rejsen. Årene har været fantastiske, og vi ser frem mod fortsat vækst de næste 80 år.

En del af Brunswick Corporation

Mercury står ikke alene med sine ambitioner. Mercury Marine er nemlig en del af Brunswick Corporation, der siden 2008 har investeret mere end én mia. dollars i forskning, udvikling og produktion af miljøvenlige motorer.

I december 2018 blev et helt nyt amerikansk testanlæg introduceret, hvor prototyper af påhængsmotorer gennemtestes for støj, vibrationer og glidende motorgang.

Mercury hviler med andre ord ikke på laurbærene. Der udvikles kontinuerligt på endnu bedre, mere miljørigtige, hurtigere og endnu mere vedligeholdelsesvenlige motorer.

Oplev Mercury på BOAT SHOW 2019 - og vind motor

Der er derfor god grund til et besøg på landets største bådudstilling, Boat Show 2019, der løber af stablen i weekenderne den 22. - 24. februar og 28. februar - 3. marts i MESSE C, Fredericia.

På den største stand midt i hal A finder du Mercury, der i år stiller op med et særdeles bredt udvalg af bådmotorer.

Her vil være påhængsmotorer i snart sagt alle størrelser, et udvalg af indenbordsmotorer samt de velfungerende batteridrevne trollingmotorer, Motorguide.

I anledning af 80 års fødselsdagen vil der naturligvis også være konkurrence på standen med mulighed for at vinde en Mercury-påhængsmotor.

På den store stand finder du også nyheder fra Bayliner, Quicksilver, Smartliner, Uttern og meget mere.

Se jubilæumsvideo

Motor

Motorbaadsnyt.dk er på plads i Messe C - kom forbi og drej lykkehjulet

Sejlerdanmark samles over to weekender på Boat Show, hvor Motorbaadsnyt.dk naturligvis også er på plads. Stop gerne op til en snak og deltag i vores konkurrence, når messen åbner i dag, fredag.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken