Gå til hoved-indhold
Udstyr
Sejlere kan tale i timevis om de funktioner Elvstrøm-uret har, og de oplevelser det har været med til.
Udstyr
Morten Lorenzen fra Nordsjælland er vild med mange typer ure. Privatfoto

Urtossen Lorenzen: Elvström ur er et "must have"

Eet af de mest ikoniske sejlerure er Elvström uret, der baseres på det legendariske Lemania Caliber 1345 værk, men test startfunktionen før du køber det brugte vintage-ur, der også får karakter og se prisen.

 

Af Morten Lorenzen |

Artikel fra arkivet. Om et stadig aktuelt ur, som Lorenzen skriver om.

At uret er lidt old-school ses klart i nogle af funktionerne. At ha´ et ti-minutters nedtællings værk er ikke relevant i dagens sejlermiljø, men heldigvis kan det deles op i to fem-minutters nedtælling og dermed virke.

Taktik funktionen, som er en kombination af den drejelige kompaskrans og faste linier på urskiven virker perfekt som startlinie- fordels-beregner, og layline til topmærke og bundmærke, mens slagmærke beregning tilhører den tid hvor vi sejlede tre-kants baner.

Lemania er i dag en del af det kæmpe store urfirma SWATCH Group, men før den tid var mærket en del af SSIH gruppen som også omfattede Omega og Tissot.

Det verdensberømte Omega Speedmaster som NASA´s astronauter bar om håndleddet da de var på månen, havde Lemania Caliber 1873 som urværk.

 "Must-have"

Som ur-samler og sejler er Elvström uret et ur man MÅ have i sin samling. Da det findes i stål og i titanium ejer jeg faktisk to, og  er meget glad for begge. Desværre produceres uret ikke længere, hvilket man som samler ikke nødvendigvis er så ked af.

Det betyder jo at det formentlig stiger i pris henover tid, selvom jeg nok aldrig vil sælge dem videre ;-)

Da det er et mekanisk ur, som til tider kan være en smule ustabil (nok mest på grund af hårde brug på vandet), så kræver uret at et bliver tilset af en autoriseret urmager en gang i mellem.

I mange år skulle man til Thisted for at finde en egnet urmager, men faktisk ligger der en rigtig dygtig urmager OG sejler i Charlottenlund, Niels Kirschner som kan udføre service på det flotte ur.

Hvad koster det gode Elvström ur så. Well, det er meget varierende hvilke priser man ser i markedet. For et par uger siden havde Bruun Rasmussen´s Auktioner et velholdt eksemplar på auktion. Og det gik for 11.700 kr med salær.

Set i USA til 4.000 usd

Jeg har også set uret i USA, hvor de ville have 4.000 usd for det, og så har jeg set det til salg på Vintageure.dk for 8.500 kr for nogle måneder siden. Men vigtigst er det, at man ser uret igennem, og tester start-fukntionen som ofte er en indikator for hvor godt uret har det.

En reparation kan godt løbe op i nogle tusinde kroner. Så gå rolig på jagt på nettet eller i vintage-ur forretninger.

Et godt bud på en forretning der kunne have det på lager, eller kunne skaffe det er Franz Jaeger & Me på Gothersgade i København K -

Uret måler 42 mm, er 15 mm højt og er vandtæt til 100 m. og findes i stål og titanium, samt forskellige skive farver og remme.

Bedømmelse:

På en 10 skala, hvor 10 er bedst:

Anvendelighed som sejlerur: 6 - Lidt for "old-school" i forhold til den måde der sejles på i dag, men absolut anvendelig

Signalværdi på havnen eller i byen: 10 med pil opad - der er nok ikke mange andre ure, der skaber genkendelse og anerkendelse i diverse sejlerbarer rundt om i verden. Et absolut samlerobjekt, som der ikke kommer flere af.

Value for money: 9 - som kapsejladsrur findes der betydelig bedre og mere tidsvarende ure, . Men Elvström uret er bare en klassiker, som virker og ser hamrende godt ud, på land og på vand.

Pris: Sælges udelukkende som Vintage (brugt) - er set fra 8.500 kr til 20.500 kr.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader