Reese Marin drømte om en ny hal, men kunderne foretrak en moderne og aktiv gangbro
En moderne udstillingshal, der i store dele af øjet vil stå tom, gav ikke mening for hverken værfter eller kunder. I stedet har den sønderjyske bådforhandler nu bygget en 43 meter lang bro.
Drømmen har stået skarpt:
Lige siden Reese Marin overtog Sydhavnen 1 i Aabenraa, har målet været at lave en mere eksklusiv udstilling for virksomhedens store og alsidige bådsprogram.
Interessant at følge arbejdsgangen
Tankerne gik i udgangspunktet på at bygge endnu en hal udelukkende til bådudstilling, så skitserne blev lavet, og planerne nøje gennemgået:
- Men ved en rundspørge blandt vores værfter og kunder, blev vi til sidst enige om, at det i stedet for en nybygget hal, som ofte ville stå tom, ville være langt mere spændende og underholdende at besigtige mange flere salgsbåde i en aktiv hal, forklarer Henrik Reese, grundlægger og CEO i Reese Marin.
En sådan hal vil over vinteren kunne rumme omkring 70 opbevaringsbåde fra de fabrikater, som Reese Marine er importør og eneforhandler af, ligesom den aktive hal samtidig vil gøre det muligt for de besøgende at følge arbejdsgangen med klargøring af bådene.
Klar til 2022-modellerne
I august, da hallerne stod tomme, trak den sønderjyske forhandler derfor i arbejdstøget og byggede en 43 meter lang gangbro tværs over enden af østhallen med fortøjningspullerter, god bredde samt fine trætrapper med gelænder, der nemt fjernes, hvor bådene køres til.
Væggene omkring udstillingen blev samtidig isoleret, således at der kunne monteres logo og navntræ på bådværfterne på hallens gulv.
- Der blev lagt et liste-trægulv på hele udstillingsfladen, som skiller arealet fra det øvrige køregulv i hallen. Lyset i loftet bliver spændt regulerbart over hver båd, så vi nu er mere end klar til at modtage de nye 2022-modeller fra vores værfter, understreger Henrik Reese.