Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Her ses en Coronet-både i Svendborg for få år siden. Foto: Troels Lykke

Smuglerbåden Coronet blev maritim danmarkshistorie - Coronet-klubben hjælper med reservedele

Coronet 240 DC er udviklet i en turbulent periode i den seneste del af Coronets historie i starten af 90'erne, og derfor er der kun fremstillet ganske få af dem. Coronet blev startet af Botved Boats A/S, som blev stiftet af Ole Botved i 1951 ved Tuborg Havn i København. Det anslås, at 30.000 Coronet-både er blevet bygget.

Af Troels Lykke |

En af bådene, som er udviklet, er eksempelvis Coronet 240 DC, som kom til i den seneste del af Coronets historie i starten af 90'erne.

På det tidspunkt var producenten B&W, som havde været ejer siden 1977. Siden 2006 overtog Tuco Yacht Værft i Faaborg formene og produktionen af bådene, der stadig i 2011 kunne bestilles som et projekt, har Jonas Pedersen fra Tuco Yacht Værft.

Coronet blev oprindeligt startet af virksomheden Botved Boats A/S, som blev stiftet af Ole Botved i 1951 ved københavnske Tuborg Havn. Ole Botved udviklede virksomheden til Danmarks største bådproducent, og ved sin død i 1985 havde Botved opbygget Coronet som et mærke med ry for meget høj kvalitet, solidt håndværk og fantastiske sejlegenskaber.

Oliekrisen som stopklods

Coronet blev et stykke flot, maritim danmarkshistorie. Ifølge formand for Cornet Yacht Club Danmark, Christian Frederiksen, anslår man i Cornet-kredse, at der i alt er blevet produceret 30.000 Cornet-motorbåde.

– Ingen kender dog produktionstallene med sikkerhed, men vi ved, at Cornet-værftet var Europas største, da det var på sit højeste, og at mange andre producenter har efterlignet Cornet-bådenes skarpe V-formede skrog, forklarer formanden.

Da det var mest hektisk, blev der bygget en Coronet 21 om dagen. Gennemført kvalitet og sødygtigt skrog var opskriften til succes. Det hele gik én vej - indtil oliekrisen ramte i 1970’erne, hvor det gik stærkt ned ad bakke med produktionen.

Klubben fremstiller reservedele

Coronet Yacht Club holder dog ved. Den uafhængige interesseorganisation har omkring 1.100 medlemmer fordelt over hele verden og blev stiftet i 1984 med det formål at fremme interessen for de velbyggede danske Coronetbåde, samt at skabe et netværk for medlemmerne.

En anden af klubbens hovedopgaver er at få fremstillet ellers svært tilgængelige reservedele. Desuden tilbyder klubben gadgets med Coronet-tryk.

Læs mere om klubben her.

Coronet 240 Day Cruiser

Længde: 7,20 m

Bredde: 2,44 m

Vægt: 1,99 t

Benzinmotor: Volvo Penta V8 5,4 l

Topfart_ 31 knob

Cruisingfart: 22 knob

Benzintank: 245 l

Køjer: 2-3 stk.

Brugtpris: 80.000 til 200.000 kr.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader