Reese Marin udstiller også sporty og prisvindende RYCK 280 på Maritime Dage
Reese Marin, der er importør og eneforhandler af RYCK-bådene, præsenterer den populære RYCK 280 fra Hanse Yachts på De Maritime Dage i Fredericia. Reese er nu oppe på fire både, der kan ses på Messe C fra 21. februar.
Flere og flere både kommer til Maritime Dage, nu kommer der også en sporty tysker, RYCK 280 til Messe C, lyder det fra Reese Marin fra Aabenraa, der som en af de få bådhandlere i Danmark møder op, hvilket vi sejlere skal takke dem for, for hvem vil ikke gerne se på både i en varm hal?
Og tyskeren er en velsejlende sag, som motorbaadsnyt.dk tidligere har i 2021 testet i Cannes og i Aabenraa, hvor den var underholdende, men også praktisk. Ryck 280 har tidligere fået en pris i Best og Boats Award, hvor vi sidder med i juryen.
RYCK 280 er udviklet af det anerkendte Yachtdesign-kontor Bill Dixon, der har skabt et skrog med en dyb V-form, der sikrer stabilitet, høj hastighed og en behagelig sejlads selv i bølger.
Stejler ikke ved acceleration
- Den 28 fod lange RYCK 280 har vakt stor opmærksomhed for sin innovative skrogkonstruktion, der sikrer, at båden ikke "stejler" ved acceleration. Dette giver en stabil og komfortabel sejlads, også i tværgående retning, hvilket gør det lettere at bevæge sig rundt ombord, fortæller Henrik Reese til motorbaadsnyt.dk om båden, der komplet sejlklar koster 998.000 kr..
Båden kan opleves i hal A, stand 1024, ved siden af scene 2.
Ud over RYCK 280 udstiller Reese Marin også Marex 375 og Targa 27.2 – to eksklusive motorbåde. Sejlbåden Hanse 360 – årets europæiske sejlbåd 2025 vises også frem og præsenteres som skandinavisk premiere.
RYCK 280
Længde: 9,51 m (28 fod)
Bredde: 2,81 m
Dybgang: 0,53 m – 0,90 m (afhængigt af motorvalg)
Vægt: Ca. 2.500 – 3.000 kg (afhængigt af konfiguration)
Motor: Op til 350 hk (fås med Mercury eller Yamaha påhængsmotorer)
Brændstoftank: 300 liter
Ferskvandstank: 88 liter
Maks. personkapacitet: 8 personer
Fartområde: Op til 45 knob (afhængigt af motorvalg)
Funktioner og udstyr
RYCK 280 kan tilpasses efter ejerens behov og fås i forskellige versioner, afhængigt af brug:
Sportsudgave med vandsportsmuligheder og højtydende motor.
Fiskerimodel med specialudstyr som stangholdere og køleboks.
Weekendudgave med kahyt, pantry og komfortudstyr til længere ophold.
Standardudstyret inkluderer blandt andet:Stor cockpit-lounge med justerbare siddepladser
T-top eller bimini for skygge og beskyttelse
Integreret solseng på fordækket
Moderne navigationssystemer med touchskærm
Stilrent interiør med mulighed for overnatning
Forhandler: Reese Marin, Aabenraa
Pris: 998.000 kr. komplet sejlklar

