Lorenzen: AC34 vil ændre vores sport
Mit postulat er, at Americas Cup i San Francisco i 2013 vil ændre måden vi opfatter begrebet kapsejlads på topplan. Event´en vil også ændre omverdenens syn på sejlsport som publikumsport.
Da AC33 sluttede for lidt over et år siden og de nye "ejere" af The Auld Mug, Ellison/Coutts kort tid efter annoncerede at AC34 skulle sejles i Mulithulls, var der mange, rigtig mange, kloge sejlere der udbassunerede at det ville være begyndelsen til enden for Americas Cup.
Respekterede sejlere og kommentatorer, også her til lands, udtrykte nærmest harme over, at en rigmand og hans tro væbner, kunne finde på noget så håbløst – ja, de fleste vendte nærmest ryggen til Americas Cup – og hylede i kor, ”vi vil have ændringer, men ikke forandringer”.
Coutts sætter nye standarder
Well, som den innovator Russell Coutts er – hans største idol er i øvrigt Paul Elvstrøm - så valgte Coutts at vende det døve øre til, og fortsætte sin vision og mission for sporten.
Målet for Coutts er intet mindre end at ændre hele måden vi sejler kapsejlads på højt plan på, og specielt måden som vores kære sport opfattes på, af medier og den brede befolkning. Med Ellison´s milliarder i ryggen, og en evne til at tiltrække de allerbedste designere, sejlere og teknikkere, så har han på kort tid skabt en ny one-design AC 45, en lillebror til den AC72 der skal sejles Americas Cup i.
AC 45´eren er fantastisk
Prototypen på AC 45´eren sejler daglig i Auckland, hvor alle systemer testes grundigt. Udover Oracle Racing Team, så har de syv (!) udfordrere som allerede har tilmeldt sig til AC 34 også mulighed for at prøvesejle, ligesom journalister og andre ”vigtige” personer har fået oplevelsen af katameranen.
Alle – uden undtagelser – melder tilbage at det er en fantastisk båd at sejle. Selv de mest hardcore negative journalister er vendt rundt på en tallerken. Vingemasten er meget nem at trimme (!), load-belastningerne er yderst begrænset, og håndteringen er efter en smule tilvending relativ nem. Enkelte udfordringer udestår fortsat, såsom hvorledes man stepper vingemasten nemt, og hvordan man holder båden i vandet henover natten osv. Men det bliver løst, uden tvivl.
Jeg erindrer selv hvor fortvivlet vi var i Nokia Sailing Team, da vi fik leveret vores 60 fods Trimaran, med en 32 meter høj mast med vingeprofil. At håndtere ”dyret” i havn, hvor båden kunne sejle 17 knob for masten alene, altså helt uden sejl – ja, det var en stor udfordring. Men vi lærte det, og efter kort tid var det ikke noget problem.
En af de overraskende ting ved AC 45´eren er måden den sejler på. Acceleration, de-accelration, vendinger, bomninger, forsejlskift osv kører perfekt, og sejlernes tilbagemeldinger er, at selv de er overrasket over hvor ”nemt” det hele er.
At de nok skal få testet grænserne så vi i søndags, hvor det svenske AC hold, Team Artemis væltede med AC45´eren. Sjovt nok lå de helt stille efter en runde test sejladser, og debriefede – pludselig kom en skæv byge, og iløbet af nul-komma-fem, så accelerede cat´en voldsomt, og uden styring kæntrede den. Man skal altså ikke lade en cat starte uden opsyn. En lærdom Paul Cayard og hans ”svenske” lejesvende nu har lært på den hårde måde.
Skaderne var dog minimale, og bådebyggerne kunne efter få timers arbejde med et par kilo kulfiber sende cat´en på vandet igen. De skal nu nok få testet grænserne yderligere de nærmeste uger, og komme over grænserne med crash-boom-bang til følge. Men ”ud-af-boksen” er AC 45´eren som Coutts lovede det.
Personligt glæder jeg mig meget til, at båd nr 2 kommer i vandet, så vi kan se hvordan matchrace kommer til at se ud. AC Management har meddelt at de næste 4 både bliver leveret i marts måned.
Forvent ændringer på alle fronter
Coutts har sat sig for at ændre sporten. Og et af områderne der skal ændres drastisk er matchrace reglerne. På nuværende tidspunkt har Americas Cup organisationen sendt høringsforslag ud til en række internationale umpire´s. Jeg har selv fået lov til at se på udkastet, og det ser spændende ud.
Formålet er at gøre regelsættet meget simplere, og lettere forståeligt for omverdenen. Og så selvfølgelig rette dem ind til den virkelighed der opstår, når man sejler tæt matchrace i både, der let kommer over 30 kn og som kan stoppe helt på det der svare til een bådlængde !
Det er ikke nogen nem proces at gå igennem, og hvorvidt ISAF vil gå med til ændringerne er nok højest tvivlsomt, men Coutts er fast besluttet på at skabe noget nyt – med eller uden ISAF.
AC World Series
Allerede i år kommer vi til at se matchrace regattaer i AC 45´erne – med de nye regler, gætter jeg. Når de ”tunge” drenge så har øvet sig i et års tid, og derefter går i gang med AC 72´eren, så overgår AC 45´erne til ungdommen, idet Coutts meget smart har set, at det er alt afgørende for sportens overlevelse er, at vi får ungdommen med.
AC World Series datoerne i 2011 og 2012 er offentliggjort, og i de nærmeste uger får vi også oplyst hvor disse spændende sejladser skal finde sted. Der har været meget stor interesse fra byer og regioner verden over for at få lov til at være vært for disse ACT´s – så er jeg meget spændt på at se hvor der skal sejles, for det må gerne være i nærheden af Danmark, så vi kan komme til at opleve disse mini-Americas Cup på tætteste hold.
ISAF ser måbende på – det samme gør ”de gamle mænd”
Vores sport har brug for fornyelse – på mange fronter. At Americas Cup går forrest er forventeligt, det er her at pengene og det ypperste indenfor industrien samles. Men på andre fronter må der også ske noget, og her kan udviklingen i AC måske skabe gennembrud.
Den internationale olympiske kommitté, IOC, har gjort det klart for alle ”de gamle sportsgrene”, at man skal tænke nyt, ellers risikerer man at miste sin plads som sport ved OL. Indtil videre har ISAF ikke vist den store fornyelse, eller vilje til at forny sig drastisk.
Til OL i 2012 skal vi stadig se joller fra det forrige århundrede (470 og Finn), kølbåde som ingen rigtig kan forholde sig til (Star og Elliotén), Windsurfing som mest af alt er betragte som stående roning – ja, selv Laser jollen ser sgu efterhånden lidt slidt ud.
Hvor er flerskrogsbådene, hvor er Moth, hvor er Kite Surf og så videre – hvor er nytænkningen. Javel, hører jeg i krogene, der sker noget i 2016 og 2020 – hvem kan tænke så langt frem. Jeg frygter at OL i London bliver sejlsportens sidste.
Vi stiller om til ”Americas Cup på Oracle Stadium”
Coutts/Ellison´s vision er også at bringe sejlsporten ind på nethinden hos alverdens sportsfreaks. ”Det skal være en oplevelse for Facebook generationen” udtalte Coutts. Allerede nu har de ansat skarpe folk fra medieverdenen til at tænke medie koncepter igennem – web, sociale medier, mobil, tablet og så selvfølgelig TV, uanset hvor og hvordan vi til den tid ser det medie.
TV mediet er mega-stærkt. Hvis du ikke findes i tv-landskabet, så findes du ikke. Så enkelt er det. Og Sejlsport findes ikke på nogen tv-kanal, bortset fra nogle enkelte ”sprøjt” hvor historie og billeder sjældent passer sammen. Til OL i Quingdao lå sejlsport igen blandt de mindst sete sportsgrene på verdensplan – og det går ikke, for IOC er afhængig af TV og dermed er Sejlsport også afhængig heraf.
Men det påtænker den dynamiske duo at ændre – og jeg er overbevist om at det vil lykkes for dem. Viljen, evnen, midlerne og ikke mindst lysten er tilstede, og sportsverdenen er klar til at modtage nye spændende multimedie oplevelser.
Om San Francisco Bay kan blive omdøbt til Oracle Stadium er nok tvivlsomt, men jeg er sikker på at Ellison forsøger – og er det dét som skal til, så fint med mig. Vi har brug for nytænkning, vi har brug for at komme i øjenhøjde med publikum, og dermed også de store sponsorer, der basere deres sponsorkroner på facts og tal, som sejlsporten altså endnu ikke kan levere.
Og ja – jeg ved godt at AC ”rager mange sejlere en høstblomst”. Men, tænk hvis nu det kan skabe ny opmærksomhed for vores sport – alternativet er ikke værd at tænke på – med mindre man glæder sig til kun at se sejlsport på History Channel på kabel-tv.
Jeg glæder mig som en lille optimist-sejler, og kan slet ikke vente på at se det hele folde sig ud.