Fire påhængsmotorer stjålet i Holbæk fra søsiden
Natten mellem torsdag og fredag var der tyveri af 4 påhængsmotorer som har siddet på søgelænderet på både i Holbæk Marina. Der blev brugt vinkelsliber.
Lars Mikkelsen fra Holbæk er noget frustreret. Han skriver til minbaad.dk på vegne af bådejere, der nu har mistet deres motor:
- Den ene på hængsmotor var låst med en anordning så det krævede en vinkelsliber for at få den af, hvilket ikke har været en hindring. Tyveriet er uden tvivl sket fra søsiden, da der ikke er nogen tegn på at tyvene har været om bord. Ved nogen noget om tyveriet må man gerne ringe til mig på 2020 7621, skriver Lars Mikkelsen, der håber at få motorerne igen.
Der er tale om følgende stjålne motorer:
2,5 HK Mercury - 4 takter
4,5 HK Honda - 4 takter
8 HK Tohatsu - 2 takter
15 HK Suzuki - 4 takter.