Flipper 900 DC - finsk flagskib med 50 knob sælger godt hos Siim Båd & Motor
Den kraftfulde Flipper 900 DC på lidt over 29 fod, sejler lige over 50 knob, når der lukkes op for to gange 300 hk Mercury motorer. Vi var om bord i båden og opdagede en del gode detaljer.
Den 3,1 tons tunge båd er noget af en heavy sag på mange måde. Den vejer endda endnu mere, når du sætter 2 x 300 hk Mercury motorer på.
Du skal holde godt fast, for når der lukkes op for motorerne, så ryger farten på over 50 knob, fortæller direktør i Siim Båd & Motor, Jakob Siim, da han giver os en rundvisning i Them, hvor firmaet holder til.
Et firma, der iøvrigt har solgt flere hundrede både det seneste år. Også denne Flipper 900 DC til 1,695 mio. kroner er blevet solgt. I prisen indgår de store motorer og alverdens udstyr, fx et oliefyr med 3 varmeudtag og teakdæk.
En uges ferie med familien er muligt
Denne båd kan du godt holde en uges ferie i med to voksne og to børn. Der er nemlig fire køjepladser om læ. Der er også et toilet om bord. Der er en ståhøjde på 1,75 meter og under en fuld kaleche, der kan slåes op under sejlads, er ståhøjden endnu højere.
Solgte en på facetime
- Flipper 900 DC er noget af en båd, den er vi stolte af at kunne sælge. Den har alt hvad mange drømmer om, den er kraftfuld og har masser af elegance og plads. Vi har solgt to i år og har tilsagn om en mere der vil købe. Vi har endda solgt en på facetime under corona, hvor køberne ikke måtte komme her. Det må de gerne nu, siger Jakob Siim til motorbaadsnyt.dk.
Se Flipper 900 DC sejle her - optaget af Siim Båd & Motor
Læs mere om båden hos Siim Båd & Motor