Gå til hoved-indhold
Havne
Havne

Cirka 28 både ligger under vandet i Rødvig Havn efter stormfloden - nu prøver man at finde dem - se dronevideo

- Der ligger omkring 28 både under vandet, som vi nu prøver at finde et sted. Molen er smadret, og de 15 bådhuse, som stod ude ved molen, er alle sammen totalt smadret. Resterne af dem er skyllet op på havnen, forklarer Kristian Olsen, bestyrelsesformand for Rødvig Havn, til TV 2 Kosmopol.

Af Troels Lykke |

Rødvig Havn er ramt i en sådan grad, at havnen fire dage senere mere ligner en losseplads end en hyggelig fiskerihavn.

Det fortæller Kristian Olsen, der er bestyrelsesformand for Rødvig Havn, til TV 2 Kosmopol, se billeder.

- Selv de allerstørste fartøjer er skyllet op på land, siger han og fortsætter:

- Der ligger omkring 28 både under vandet, som vi nu prøver at finde et sted, molen er smadret og de 15 bådhuse, som stod ude ved molen, er alle sammen totalt smadret. Resterne af dem er skyllet op på havnen.

Folk leder efter deres både

Minbaad.dk var ligeledes på havnen for at tale med de besøgende. Her ledte folk efter deres både, da de var sunket.

Også store kampesten er røget i havnen, efter bølgerne flyttede dem. En sejlmager, Jakob, nåede smart at flytte sin Karavel 10 Meter på land om onsdagen, før stormen kom fredag.

Men ikke alle nåede at flytte deres både på land eller til en anden havn, selvom det havde været den eneste løsning i Rødvig.

Sejlbåde under vand med knækket mast

Nu er vandet faldet til ro, og i dronevideoer kan man se de sunkne både under vandoverfladen.

De fleste er mindre motorjoller, men der skulle også være sejlbåde iblandt, hvor masterne er knækket af båden, erfarer Minbaad.dk.

Se Minbaad.dk's fotos og video to dage efter, at stormfloden besøgte Rødvig Havn:

Motor
content-loader
content-loader
content-loader