Gå til hoved-indhold
Udstyr
El-motorerne har en meget høj udnyttelsesgrad og fuldt moment fra allerførste omdrejning. Foto: Troels Lykke
Udstyr
Udstyr

Sådan monteres en 4 kW pod-elmotor fra Torqeedo med Flexofold-propel

I denne video forklarer Henry Thomsen fra Solbaaden.dk i Aarhus, hvordan man monterer en el-motor på en ti meter sejlbåd. El-motoren er tilsluttet et 48 volts lithiumbatteri og en heftig lader, der kan lade fuldt op på tre timer. Rækkevidden er cirka tyve sømil med fire knobs fart.

Af Troels Lykke |

Henry Thomsen, indehaver af Solbaaden.dk, som leverer el-motorer til sejl- og motorbåde, forklarer til Minbaad.dk:

- El-motorerne har en meget høj udnyttelsesgrad og fuldt moment fra allerførste omdrejning. Derfor ser vi typisk, at både, som tidligere har sejlet med 10-12 HK eller lidt mere, nemt kan klare sig med eksempelvis en 4 kW elmotor.

Netop til kanalsejlads med de mange sluser er el-motor-systemet særlig velegnet. Når nøglen er sat i, er motoren klar til øjeblikkelig start, uden at den skal gå i tomgang, eller man skal være nervøs for, om den starter. 

Pris på lidt over 40.000 kr.

Systemet på båden Mai Tai med Torqeedo Cruise 4.0, 8 batterier og lader har kostet 41.400 kr., hvilket ligeledes er prisen i 2020.

Dertil kommer foldepropel og montering, i dette tilfælde udført af bådebygger Jørgen Jensen. 

- Og så er omkostninger til service og vedligehold meget mindre end på en forbrændingsmotor, fortæller Solbaaden til Minbaad.dk.

Fakta om priser (2020) på installationen til sejlbåd

Motorsystem, Torqeedo Cruise FP 4.0: 26.600,00 kr.

Foldepropel: 5.900,00 kr.

Fx batterier: 8 stk Vision AGM 12V 100Ah: 11.600,00 kr. (du kan også vælge lithium - som i video i bunden af artikel)

Lader, Zivan NG1 48V 13A: 3.200,00 kr. (andre findes også)

Montering og installation: 6.000,00 kr.

------------------------------------------------------

I alt: 53.300,00 kr.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader