Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Italienske myndigheder meldte lørdag ud, at man i støvlelandet har beslaglagt værdier fra sanktionerede russer for over en milliard kroner. Arkivfoto: Troels Lykke

Putins superyacht forlod Hamborg to uger før invasionen af Ukraine - oligarker sejler væk

Graceful, der menes at tilhøre den russiske præsident Putin, forlod tyske Hamborg to uger før invasionen af Ukraine og befinder i en havn i russiske Kaliningrad. Rige russere slukker AIS'en og sejler skibene i sikkerhed langt fra Europa.

Af Troels Lykke |

Adskillige yachts tilhørende russiske oligarker er på vej mod havne langt fra sanktioner fra EU og USA.

Det skriver nyhedsbureauet AP, der har kortlagt, hvor 56 kæmpestore yachts, der menes at være ejet af russiske oligarker, befinder sig.

Heraf var mere end 12 skibe på vej til eller allerede ankommet til små nationer som Maldiverne eller Montenegro. Yderligere tre ligger for anker i Dubai, skriver eb.dk.

Mange af de ekstremt dyre skibe befinder sig dog fortsat i eksklusive havne i Europa og i Caribien.

Putin var foran

Yachten med navnet Graceful, der menes at tilhøre den russiske præsident Putin, forlod Hamborg i Tyskland to uger før invasionen af Ukraine og befinder sig ifølge AP nu i en havn i russiske Kaliningrad.

Tre yachts er desuden forsvundet fra de internationale tjenester, der følger skibstrafikken, efter at have slukket deres transpondere, som udsender skibets position.

De var alle tre sidst registreret ved Bosporusstrædet, der ligger ved indgangen til Sortehavet.

Se Berlingskes artikel om Putins superyacht

Kilde: eb.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader